Sex er for mange en væsentlig faktor i deres parforhold. Samtidig er udfordringer i sexlivet helt almindeligt hos rigtig mange par. Med inspiration fra den internationalt anerkendte parterapeut Esther Perel giver vi tre bud på, hvad der er værd at vide, når vi ønsker at bevare et sexliv i det langvarige parforhold.
Sex er vigtigt for vores tilfredshed i tilværelsen, men kan også skabe problemer i parrelationen. Det ved vi fra vores parterapeutiske tilbud på Center for Familieudvikling og fra de opkald, vi modtager på Partelefonen. Og denne erfaring står ikke alene. Der er undersøgelser, som peger på, at problemer med sexlivet hører til danskernes største bekymringer i parforholdet.
Esther Perel er en belgisk-amerikansk psykoterapeut med speciale indenfor kærlighed og erotik. Hun er blevet kaldt en af de vigtigste ”game changers”, når det kommer til at beskrive seksualitet i langvarige forhold, og hun har igennem sin lange karriere udgivet adskillige bøger og Ted Talks om disse emner. Med afsæt i nogle af hendes begreber peger vi på tre principper, som står centralt i vores arbejde, når vi underviser og rådgiver om sex i det længerevarende parforhold.
Du behøver ikke leve op til idealet
Med inspiration fra sociologen Anthony Giddens beskriver Esther Perel, hvordan vi lever i ”nydelsens tidsalder”.
Hun hentyder til, at sex er blevet ophøjet til at være en central del af et velfungerende parforhold, og at seksuel tilfredsstillelse nærmest er blevet en ret, der tilkommer alle. Vi forventer ikke kun god kommunikation og følelsesmæssig nærhed i parforholdet. I modsætning til tidligere tider stiller vi også krav om at opleve et begær og et aktivt sexliv på den lange bane.
Vi ser igen og igen overskrifter og artikler, der betoner, hvordan det perfekte sexliv ser ud. Ofte bliver det associeret med mange eller gode orgasmer, stærk lidenskab og meget spænding. Det er alt sammen udmærket at opleve. Problematikken ligger i, at sådanne budskaber kommer til at lægge overliggeren utroligt højt og ofte står i kontrast til de erfaringer, som almindelige mennesker har med hinanden.
Kigger man ind i hjemmet hos et nyforelsket par, kan man sikkert få øje på megen positiv opmærksomhed, stor lidenskab og hyppig sex. Ser man ind i hjemmet hos en helt almindelig, travl børnefamilie kan det godt ske, at man finder to forældre, som en aften efter børnenes puttetid lykkes med lidenskabelig sex – og det er bestemt noget at være taknemmelig for.
Men realiteten for langt de fleste i et længerevarende parforhold er snarere, at man finder et hjem der sejler, børn der ikke vil sove og et hav af ulæste mails og uløste arbejdsopgaver. For ikke at tale om to trætte og udmattede forældre, som ikke altid tænker på – eller har lyst til – sex. I hvert fald ikke på samme tid.
Uden at vi ved af det, kan vi komme til at tro på idealerne i ”nydelsens tidsalder”, og hvis vi kun har sex engang imellem, og hvis begæret ikke indfinder sig, som da vi var nyforelskede, kan vi blive nedslåede og utilfredse.
Når idealbilledet af et parforhold afviger meget fra vores dagligdag, er der en risiko for, at vi begynder at tænke, at vi fortjener noget bedre. Vi og vores partner kommer måske til at kritisere eller bebrejde hinanden, fordi vi ikke synes, vi lykkes sammen – eller vi ender med at overveje, om vi overhovedet passer sammen. Ofte forstærker den slags tanker kun de udfordringer i sexlivet, som i forvejen fylder hos rigtig mange par.
Det er helt normalt at opleve udfordringer i sexlivet – at der f.eks. er for lidt sex eller for meget fokus på sex – og det kan frustrere. Fra vores parterapeutiske arbejde og parkurser er det dog også vores erfaring, at seksuelle problemer i parforholdet ikke nødvendigvis har at gøre med det seksuelle i sig selv, men med modsætningen mellem den sex, man har, og det idealbillede, som konstrueres i medier og i andre sammenhænge.
Et tysk studie har peget på, at der i mange parforhold sker et helt naturligt fald i seksuel aktivitet og i lysten til sex over tid. Det er nærmere reglen end undtagelsen. Det reducerede begær og den mere lavfrekvente lidenskab har derfor ikke nødvendigvis at gøre med, at vi og vores partner ikke passer sammen længere. Tværtimod må vi prøve at se det udfordrede sexliv, vi nu engang deler med hinanden i den længerevarende relation, som en naturlig – og helt normal – effekt af at leve almindelige liv.
Vent ikke – men opsøg aktivt begæret
Esther Perel har specialiseret sig i at hjælpe par, som på mange måder trives og er trygge i relationen, men som alligevel oplever et tab af lyst. Det har fået hende til at præsentere ”myten om spontanitet”.
Ifølge Perel har Hollywood været med til at skabe en myte om, at man kun kan have sex, når man er fyldt med begær. Spontanitetsmyten giver os en forestilling om, at begær er den nødvendige forudsætning for at tage initiativ til sex, og at begær i øvrigt er noget, der opstår helt spontant.
Hos langt de fleste par, som har været sammen i mange år, indfinder begæret sig dog sjældent af sig selv. Begæret har sværere ved at opstå i mødet med noget alt for velkendt, og har man allerede set sin partner nøgen hundrede og sytten gange, kan det syn ikke tænde én hver gang. Hvis man samtidig synes, at man reelt kun har tid og mulighed for at have sex mellem kl. 22 og 23 om aftenen, når børnene er lagt i seng, får begæret yderligere trange kår.
Perel peger på, at hvis vi ingenting gør, men lever i en forventning om, at begæret nok dumper ned midt i vasketøj og madpakker, så er det ikke sikkert, at vi har sex særlig ofte. Tværtimod kan vi risikere at vente længe – og der kan blive længere og længere imellem de seksuelle møder – fordi vi har en passiv forventning til, at begæret nok vil indfinde sig på et tidspunkt.
Hun kommer selv med et eksempel fra sin parterapeutiske praksis. Hun fortæller om en mand, som holdt af at lave en god middag til sin kone lørdag aften. I dagene frem til middagen tænkte manden over, hvad menuen skulle stå på, og han tog på forskellige markeder for at købe friske og gode råvarer. Når det blev lørdag, gik han i gang allerede fra morgenstunden. Han hakkede og snittede, og lod kødet stå og simre i mange timer.
Esther Perels pointe er, at sådanne engagerede forberedelser skaber mulighed for en dejlig middag – og sådan er det også med sex. Igennem sit mangeårige arbejde med par har hun fundet frem til, at de par, som på den lange bane oplever begær for hinanden, synes at have aflivet myten om spontanitet. De anerkender, at begær går op og ned, og de forventer ikke, at lysten bare kommer af sig selv.
De forstår derimod sex som en accepteret del af deres liv og prioriterer berøring. De planlægger, ser frem til og forbereder sex, hvilket giver plads til forestillinger og fantasier om det forestående seksuelle møde. De skaber et forspil uden kropskontakt, som nærer begæret i den daglige trummerum. Og de gør det, fordi de er bevidste om, at det ikke nødvendigvis opstår af sig selv.
Fra vores arbejde ved vi, at en aflivning af spontanitetsmyten kan være et svært sted at starte, hvis man igennem en længere periode ikke har haft sex. Målet behøver derfor ikke i første omgang at være sex og en orgasme. For nogle par er fysisk nærhed et mål i sig selv, og netop berøring kan være med til at kickstarte den seksuelle intimitet i parforholdet og sikre, at den fysiske forbindelse holdes ved lige.
Tag ansvar for din egen lyst
Når vi taler om at aflive myten om spontanitet, så starter det gerne i hovedet på os selv.
Ofte kan snakke om sex, lyst og begær komme til at handle om, hvad vores partner gør, som tænder os – eller ligefrem tænder os af. Når vores partner lader køkkenet sejle, kommer for sent hjem eller har kort lunte overfor børnene, kan det give anledning til flere parforholds-frustrationer end pirrende fantasier.
Selv om vi nemt retter opmærksomheden mod, hvad den anden gør forkert, må vi forsøge at bryde med forestillingen om, at det primært er vores partner, der kan vække eller slukke vores begær. I stedet må vi fokusere på, hvad vi selv kan gøre for at skabe lyst og begær i forholdet.
Skal der være plads til, at lysten til sex kan vokse frem i parforholdet, kræver det af os, at vi gør en indsats for, at den overhovedet kan opstå – f.eks. ved at spørge os selv: ’Hvordan vækker jeg mit eget begær? Og hvordan skaber jeg mulighed for, at der kan opstå et seksuelt møde med min partner?’
Vi ved, at begæret f.eks. trives dårligt sammen med selvkritiske tanker om egen krop eller eget værd. Begæret blusser heller ikke ligefrem op i et parforhold præget af dårlig samvittighed eller pligtfølelse. Skal vi tage ansvar for vores egen lyst, må vi derfor for en stund parkere disse ting udenfor soveværelset (eller helt udenfor hoveddøren) og øve os i at fokusere mere frit på sansninger, forestillinger og impulser til at have sex med vores partner.
Nogle har en stor nysgerrighed på deres eget indre erotiske univers. Andre kan blive mere tøvende og opleve det som et ukendt land, når det kommer til at undersøge det erotiske hos sig selv og med hinanden. Det trygge og stabile parforhold giver dog den bedste øvebane – og det er samtidig her, samtalen og udforskningen af vores erotiske præferencer og seksuelle liv har den allerstørste relevans.
Selv om en artikel som denne kan få det til at lyde som om, at sex er noget, der er delvist adskilt fra resten af parforholdet, så forholder det sig naturligvis ikke sådan. Af samme grund er sex blot ét ud af mange undervisningstemaer på vores parkursus (PREP).
En tilsvarende logik får Esther Perel til at fremføre, at det er en misforståelse, at det velkendte ”forspil” skulle starte ca. fem minutter før, man går i seng med hinanden. Hun formulerer det så langt, at forspillet mere eller mindre begynder, når den forrige orgasme slutter. Med den bemærkning peger hun på noget, der kan virke banalt at nævne, men som alligevel er vigtigt at huske: Vores lyst til at have sex med hinanden hænger nøje sammen med, hvordan vi ellers har det med hinanden.
Eller sagt med andre ord: Hvis vi i det daglige bestræber os på at interessere os for hinanden, prioriterer at vise den anden omsorg og fokuserer på de øjeblikke, hvor vi lykkes sammen, skaber vi også bedre betingelser for, at vi rent faktisk har lyst til at have sex med hinanden.
Vil du vide mere om begær og sex i det langvarige parforhold, kan du f.eks. se Esther Perels populære Ted Talk ”The secret to desire in a long-term relationship” eller læse hendes bog ”Mating in Captivity: Unlocking Erotic Intelligence”.
Oplever du og din partner tilbagevendende seksuelle udfordringer, som er svære at forstå og håndtere, kan I søge professionel hjælp hos Center for Familieudvikling. Vi tilbyder blandt andet parkurser, som hjælper til, hvordan I kan styrke jeres seksuelle liv og parforhold over tid. I kan også læse mere om emnet på voresparforhold.dk