Som terapeut har Steen Kruse mødt et utal af par, der har været lige ved at gå fra hinanden. Men han kan også se, hvad par, der ender med at blive sammen, ofte lykkes med.
Interview med Steen Kruse, parterapeut og afdelingsleder hos Center for Familieudvikling i Aarhus.
Med afsæt i sit parterapeutiske arbejde på Center for Familieudvikling peger Steen Kruse på særligt ét problem, som udfordrer tilfredsheden i parforholdet. Kan man arbejde med det problem, er der gode chancer for, at parforholdet kan holde på den lange bane, mener han.
”Par i krise kommer med ’ondt i tilfredsheden’, kan man sige. De kan opleve, at flere områder i deres relation samlet set gør, at de mistrives,” fortæller han.
”Når den generelle tilfredshed er ramt, er resultatet ofte, at det man gør – eller investerer – i relationen ikke får den ønskede effekt. Har vi f.eks. en konflikt, og forsøger vi at sætte ind med ’konfliktløsningsadfærd’, kan vi – modsat intentionen – blive fanget i et destruktivt mønster, som forhindrer os i at nå den følelsesmæssige nærhed, vi egentlig længes efter. Det er på mange måder det destruktive mønster, som er hovedproblemet for mange af de par, jeg møder i terapien, og som udfordrer tilfredsheden i parforholdet.”
Et negativt mønster: Den ene presser på, den anden trækker sig
Det destruktive mønster ser ofte ud på den måde, at den ene vil løse en konflikt ved ihærdigt at forsøge at skabe dialog og kontakt. Denne udadgående og opsøgende adfærd er helt forståeligt en måde at vise initiativ på og kan bunde i en længsel efter at blive mødt, set, forstået og elsket.
Ifølge Steen Kruse er det dog ikke altid sådan, det opleves fra den andens perspektiv, og her kan problemet opstå.
”Når den ene person i parforholdet forsøger sig med denne opsøgende adfærd, kan den anden opleve sig kritiseret eller presset. Det er ikke intentionen hos den, der presser på, men partneren kan opleve det sådan. Han eller hun vil typisk reagere med enten at trække sig fra situationen, forsvare sig mod det, der opleves som kritik, eller gå til modangreb, f.eks. ved at gå ind i en destruktiv dialog eller et skænderi.”
”Hvis man er den, der trækker sig, sker det ofte i et håb om at dæmpe gemytterne. Inderst inde ønsker man måske, at man kan tale stille og roligt om konflikten eller endnu bedre: Få den løst uden for megen snak. Hos den tilbagetrækkende partner kan der også ligge en frygt for at føle sig utilstrækkelig, eller at konflikten vil eskalere, hvilket kan fremme en oplevelse af magtesløshed.”
Steen Kruse nævner, at den tilbagetrækkende adfærd ofte bliver læst af den anden som udtryk for en manglende interesse eller en afvisning. Det kan øge trangen til at presse på for kontakt.
Han oplever, at langt de fleste af de par, der søger parterapi, har elementer af et sådant negativt mønster, hvor den ene presser mere og mere på for kontakt, mens den anden trækker sig mere og mere. Nogle par møder også op og fortæller, at de begge er holdt op med at vise initiativ, fordi de efterhånden har givet op eller er blevet handlingslammede.
Vi skal arbejde på vores ’parforholds-selvværd’
Steen Kruse fremhæver, at sådanne samspilsmønstre er forventelige og normale i et parforhold. Men særligt udfordrende er det, når par begynder at opleve, at mønstrene får overtaget i en sådan grad, at parrelationen koster for meget på den individuelle trivsel. Så vil vi nemlig ofte – måske i forskelligt tempo – miste lysten til at investere noget i parforholdet, sådan som det beskrives i ”The investment model of commitment”, eller vi vil miste troen på, at det at gøre noget overhovedet virker.
”Hvis vi ser på et velfungerende parforhold, eller hvis vi ser på, hvad par gerne skal kunne gøre mere af, når de forlader parterapien, så er det, at de tør investere noget i forholdet. Og at det, de investerer – af f.eks. åbenhed, sårbarhed og villighed til at rykke sig, når man skal løse konflikter – faktisk lykkes.”
Ligesom man kan tale om vores selvværd på det personlige plan, så kan man tale om et pars ’parforholds-selvværd’, mener Steen Kruse.
Han nævner, at parforholds-selvværd handler om, at vi som par har en oplevelse af, at vi lykkes med det, vi investerer i hinanden og i forholdet. Det gælder også vores evne til at løse konflikter. Eller sagt med andre ord: Når vi møder en uoverensstemmelse, så har vi en grundlæggende oplevelse af, at det har vi mod på at arbejde med, og det kan vi nok godt løse, for det har vi gjort før.
”De par, der kommer godt videre efter et parterapeutisk forløb, begynder at forstå, hvordan de ’trigger’ hinandens sårbarheder, når de bliver fanget af et negativt mønster. Men det er også par, som mærker, at de rent faktisk kan stoppe op i en given situation og lytte til den andens sårethed frem for at trække sig, gå i forsvar eller til modangreb,” fortæller han.
”Formår et par at blive i konflikten, til konflikten kan rundes af eller opløses, vil det styrke parrets parforholds-selvværd og ofte også den enkeltes selvværd: At de godt kunne håndtere det, der var svært og konfliktfyldt.”
Øvelsen er at vise hinanden oprigtig interesse
Ifølge Steen Kruse er det ikke alle par, som er ramt af negative samspilsmønstre, der har brug for at komme i parterapi. Nogle kan godt komme videre på egen hånd, f.eks. ved at lytte til podcasts om emnet, gennem samtale med nære venner eller ved at tage på et parkursus.
Skal vi få bugt med de destruktive mønstre og styrke parforholds-selvværdet, forudsætter det dog, at vi i parrelationen viser hinanden positiv opmærksomhed og interesse, understreger parterapeuten.
”At når du henvender dig til mig, så løfter jeg mit blik fra det, jeg beskæftiger mig med og lytter. Fordi jeg gerne vil, og fordi vi har hinandens liv på sinde. Men også fordi vi har en erfaring af, at vi godt kan lytte og kommunikere med hinanden, selvom det fra tid til anden, og af forskellige grunde, er gået lidt galt før.”
Hvis vi har evnen til at lytte til hinanden og vise hinanden oprigtig interesse, og vi samtidig mærker, at det kan foregå på en tryg eller relativ tryg måde, vil vi formodentlig få mere mod på at begynde at investere i forholdet igen. Og den investering vil øge vores oplevelse af tilfredshed.
”Der er altså en klar sammenhæng mellem at kunne løse problemer sammen, at kunne dele ting med hinanden, at have en lyst og villighed til at investere i relationen og så at mærke en tilfredshed med parforholdet. Kan vi sætte gang i den positive spiral, er det min erfaring, at det mindsker de negative mønstre og omvendt styrker parforholdet på den lange bane,” afslutter Steen Kruse.
Læs også artiklen: ”Parforholdsekspert: Disse tre faktorer er afgørende for et varigt parforhold”. Her giver forsker ved Københavns Universitet, Camilla Øverup, et godt bud på, hvorfor vi bliver sammen i et parforhold.