Ja, der er indimellem udfordringer i den skilte familie. Og nej, de forsvinder ikke nødvendigvis, bare fordi man tager på sommerferie. Men ifølge mangeårig specialist på skilsmisseområdet, Søren Marcussen, kan det sagtens blive en god sommerferie for børn og voksne i den skilte familie. Han giver fire gode råd til skilte forældre.
Af Søren Marcussen, psykoterapeut og afdelingsleder hos Center for Familieudvikling i København.
Er det første gang, du skal på ferie med dine børn efter skilsmissen? Eller synes du, det er svært at skabe en sommerferie med delebørn, selv om bruddet ligger længere tilbage? Så kan du overveje disse fire råd – både når du selv skal holde ferie med børnene, og når de drager afsted med din ekspartner.
Skab en ny guidebog
Jeg havde engang et forløb med en far, som sagde, at det var som at lære at holde ferie forfra, efter han og hans kone blev skilt. Når man før skilsmissen har holdt ferier sammen, og begge forældre har bidraget til forældreopgaven, kan man blive i tvivl om, om man nu skal udfylde rollen som både mor og far på én gang. Og der kan melde sig en usikkerhed, hvor man spørger sig selv: Kan jeg på egen hånd skabe en god ferie med børnene?
Ferien i en skilt familie vil se anderledes ud. Her kan det være godt at vide, at man heldigvis ikke én-til-én skal kopiere ferierne, som de så ud før skilsmissen. Det kan sagtens blive en rigtig god ferie alligevel. Helt konkret kan man tage en guidebog med og undersøge, hvad det er for oplevelser, man vil opsøge sammen med børnene det nye sted. Men også i overført betydning kan der være brug for, at man prøver at skabe sin egen guide for familiens ”nye” ferier, som børnene kan trives i, og som man selv kan fungere i som skilt forælder.
At skabe en ny guidebog handler også om at finde ud af, hvordan man bruger de øjeblikke, man har med sig selv. På ferien i en førstegangsfamilie er der som regel tidspunkter, hvor børnene leger, og så har de voksne et øjeblik til hinanden. Her er det en generel udfordring i den skilte familie, at forælderen ikke altid har en anden voksen at spille bold op ad, når børnene vender sig væk for at lave deres eget. Det kan være i løbet af dagen eller om aftenen, hvis børnene falder tidligt i søvn. De sider i den nye guidebog må man prøve at udfylde. For hvordan bruger man de øjeblikke, der måske opleves særligt sårbare, når man er alene afsted med børnene?
Glem ikke postkortet
På lige fod med jul og andre højtider forbinder vi gerne ferier med familietid, hvor vi kan holde fri sammen. Men i en skilt familie er vi brudt op, og en sommerferie kan være den periode, hvor vi er længst tid væk fra hinanden. Det er ikke ukendt, at man tager to eller tre uger væk på ferie.
Når man er vant til et ”rul” i den skilte familie, hvor man måske ser hinanden hver syvende dag, kan en sommerferie gøre, at børn mærker et ekstra savn til den forælder, der ikke er med på ferien, og måske bliver mindet om tabet af den familie, der var engang. Her bliver det vigtigt, at barnet har lov til – og måske også opmuntres til – f.eks. at skrive et postkort, sende en sms eller ringe hjem til den mor eller far, som ikke er med på ferien.
Vi skal forsøge at undgå, at det alene bliver barnets ansvar at sikre en kommunikation til den anden forælder, eller at vi tydeligt misbilliger barnets initiativer til kontakt. Det er nemlig helt forståeligt, at børn har et ønske om at dele noget af det, de oplever på ferien med den anden forælder. Det kan være en tur i den største rutsjebane, barnet nogensinde har prøvet. Eller den vejrmølle, der endelig lykkes, og som barnet vil fortælle om til mor eller far derhjemme. At støtte barnets behov for en relation og kontakt er derfor en vigtig funktion, man har som skilt forælder. Også i ferietiden.
Tryk på pauseknappen
Man kan tro, at sommerferien giver en tiltrængt pause fra de konflikter, der kan være mellem de skilte forældre, fordi forældrene – helt konkret – kommer lidt væk fra hinanden. Men det modsatte kan også ske, og at konflikterne ligefrem rejser med på ferien.
Det kan være, at far er meget bekymret for børnene, og når de tager på ferie, kan han blive ekstra bange for, om børnene f.eks. kommer til at svømme ud på for dybt vand. Bogstaveligt talt. Når han ikke selv er der til at passe på dem, er der rig anledning til hele tiden at spørge bekymret ind til det. Omvendt kan det ske, at mor bliver tydeligt frustreret over, at far hele tiden vil høre, om der er styr på det hele. Og for lige at minde om, at de ikke må svømme for langt ud på havet. Det, der måske til daglig er et negativt mønster mellem de skilte forældre, kan derfor blive en konflikt, der også får lov til at fylde på ferien, der skulle være en fredfyldt pause.
Ligesom man sjældent tager vinterjakken med til sydens sol i juli måned, kan det være en god idé at lade konflikterne blive derhjemme. Måske er sommerferien ikke det mest oplagte tidspunkt til at tage konflikten op (eller vinterjakken på). I stedet kan de skilte forældre prøve at sætte bekymringen, frustrationen eller vreden lidt på pause. I hvert fald foran børnene, der typisk er gode til at mærke, når der er uro mellem mor og far. Og så ellers prøve at tage snakken med hinanden, når alle er hjemme i hverdagen igen.
Tag de milde briller på
Den forælder, der må undvære børnene i sommerferien, kan selv opleve at komme i kontakt med noget svært og sårbart. Man kan tænke, at børnene får en masse store og uforglemmelige ferieminder med den anden forælder, og at man går glip af nogle vigtige oplevelser med sine børn. Det kan vække en følelse af tab og sorg. Særlig svært bliver det, hvis man sidder alene tilbage, og hvis det ikke umiddelbart er givet, hvad man skal bruge tiden på, mens børnene er væk. Og det alt imens ekspartneren er afsted med børnene og måske en ny kæreste og familie.
Når man bliver overvældet af svære følelser, kan man godt komme til at sige til sig selv: ”Hvad er der galt med mig? Nu bliver jeg nødt til at tage mig sammen.”
I bund og grund har vi dog brug for, at vi prøver at tage de milde briller på, og at vi kaster et mere omsorgsfuldt blik på os selv. Det er nemlig helt naturligt, at vi kan reagere i disse situationer, og det må vi forsøge at minde os selv om. For mange kan det også være en hjælp at tale med andre om de svære tanker og følelser, så vi ikke skal gå med det hele selv. Her kan det være en anledning til at række ud til en nær ven eller god kollega, der kan give noget af den følelsesmæssige støtte, vi har brug for.
Måske er det jeres første sommerferie som skilt familie. Måske har I allerede prøvet det nogle gange. Uanset hvad kan det indimellem virke lidt uoverskueligt og svært, og det er helt normalt. Men det kan være godt at begynde at øve sig – f.eks. i at skabe den nye guidebog, huske postkortet, trykke på pauseknappen og selv tage de milde briller på. Så er der nemlig håb for, at det i vid udtrækning kan lykkes at skabe en god sommerferie for alle i den skilte familie.